Blodtrykket er en central del af sundheden. For at dække behovet for iltet blod til alle kroppens organer skal blodtrykket i de store arterier holdes på et jævnt niveau. Blodtryksreguleringen sker gennem et samarbejde mellem det autonome nervesystem, hormoner og lokal selvregulering i karvæggene.
Det er derfor, der er så mange faktorer, der kan påvirke blodtrykket og styre det. Et for lavt blodtryk øger risikoen for besvimelse og fald, og et for højt blodtryk belaster kroppen. Sidstnævnte er et meget mere almindeligt problem, og op mod en million svenskere har forhøjet blodtryk uden at vide det. Hvis man tæller dem med, som også allerede er blevet diagnosticeret, har omkring en tredjedel af den voksne befolkning forhøjet blodtryk i Sverige. Et problem med hypertension, som det også kaldes, er, at det normalt ikke er mærkbart. Nogle gange kan den syge opleve hovedpine, svimmelhed og næseblod, men som regel er tilstanden helt umærkelig. Hvis blodtrykket er forhøjet i længere tid, beskadiges karrene, og frem for alt belastes nyrerne hårdt, hvilket kan føre til nyresygdom. Risikoen for hjerteanfald, hjerneblødninger, hjertesvigt og blodpropper stiger også ved forhøjet blodtryk, og derfor er det af stor betydning at holde det på det rigtige niveau. Dødeligheden stiger altså i begge yderpunkter og det er faktisk blodtrykket selv, der bestemmer, ikke de mulige underliggende sygdomme.
Forhøjet blodtryk kan for eksempel skyldes overvægt, men det er netop blodtrykket, der øger dødeligheden. Kan du med held sænke den, selvom vægten ikke kommer af, har du i høj grad reduceret risikoen for at blive alvorligt syg eller dø af det. Derfor bør du virkelig tage forhøjet blodtryk alvorligt og medicinere, hvis livsstilsændringer og biohacking ikke hjælper hele vejen. Træning, afstressning, sauna, kolde bade, meditere, opleve ønsket fysisk kontakt og grin er alle kendte blodtrykssænkende metoder. Selv en kost rig på frugt, grøntsager, bælgfrugter, fisk, olivenolie, bær, nødder og frø har vist sig at sænke blodtrykket, og det er også vigtigt at opretholde væskebalancen. Når det kommer til salt, er nogle mennesker følsomme, så det er værd at reducere dit indtag af natriumchlorid, der findes i bordsalt, havsalt og stensalt, så vidt muligt. At øge dit indtag af kalium, magnesium og calcium kan også hjælpe, og nogle gange er kosttilskud berettiget for at sikre, at du får nok på en kontinuerlig basis. Mineralsalt fås også i dagligvarebutikkerne, og heri er noget af natriumchloridet skiftet ud med kaliumchlorid og magnesiumchlorid, som slår to fluer med et smæk. Natriumindtaget falder, mens mængden af kalium og magnesium i kosten stiger.
Det normale blodtryk
Det er nemt at måle blodtryk, da der findes effektive og præcise blodtryksmålere til hjemmebrug. Alle bør have en derhjemme og tage en måling fra tid til anden for hurtigt at opfange et stigende blodtryk. Benyt også lejligheden til at bede om en blodtryksmåling, når du er hos en læge eller sygeplejerske. Det gør de mere end gerne, da viden om, hvor vigtigt det er at opdage forhøjet blodtryk tidligt, er meget udbredt i sundhedsvæsenet. Du kan også ofte købe til blodtryksmåling, hvis du laver blodprøver, som kan bestilles online. Pas på når du kan, og det er som sagt smart at investere i en blodtryksmåler til privat brug. Hele familien kan bruge det, og hvorfor ikke lade slægtninge, venner og bekendte tage en måling, når de er på besøg? At tage blodtryksmålere med på arbejde for at give alle en chance for at måle sig selv er også ofte en meget værdsat gestus af velvilje og omtanke. Blodtryk er trykket af det cirkulerende blod mod karvæggene i arterierne og er opdelt i systolisk og diastolisk blodtryk. Systolisk blodtryk er det højeste tryk, der opstår i de centrale kar, når hjertet trækker sig sammen, og blodet pumpes ud af venstre side af hjertet. Når hjertet hviler og fyldes med blod, mellem hver hjertesammentrækning, er trykket på sit laveste, hvilket omtales som det diastoliske blodtryk. Det er ofte lettere at sænke det diastoliske blodtryk med medicin, men begge skal sænkes ved hypertension. Normalt systolisk blodtryk hos en voksen er omkring 110-130 mmHg og det diastoliske tryk omkring 80 mmHg. Et blodtryk højere end 140/90 mmHg ved 2-3 forskellige måletillfäller diagnosticeres som hypertension. Når du måler blodtryk, bør du standardisere så meget som muligt med hensyn til tid og position, du befinder dig i. Blodtryksværdien varierer i løbet af dagen. Den er lavest om natten, bliver højere i morgentimerne og om dagen og falder så igen om aftenen. Du kan vælge om du vil måle liggende eller siddende, men det vigtige er, at du gør det samme hver gang for at få sammenlignelige resultater. En god ting ved at måle i hjemmet er, at man undgår "white coat-effekten", det vil sige, at man ofte har et lidt højere blodtryk, når man møder lægepersonale iført den klassiske hvide frakke.
RLT (Red Light Therapy) og blodtryk
Blodtrykket reguleres i vid udstrækning ved, at blodkar trækker sig sammen (karkonstriktion) eller udvider sig (karudvidelse). Det sidste opnås ved hjælp af nitrogenoxid (NO) som signal og jo mere nitrogenoxid, jo mere effektivt kan du sænke blodtrykket. Sådan blev Viagra i første omgang opdaget, da man ledte efter et stof, der kunne øge mængden af nitrogenoxid i karrene og dermed sænke blodtrykket. Det lykkedes og som en bivirkning blev blodkarrene i og omkring kønsorganerne også påvirket. Resultatet var, at præparatet i stedet blev lanceret som medicin mod mandlige rejsningsproblemer. Forskning har vist, at RLT også kan øge mængden af tilgængeligt nitrogenoxid i karrene (1), og det ser ud til primært at være det nær-infrarøde lys (NIR), der gør jobbet, selvom det røde også synes at være vigtigt. I et studie kunne det ses, at mikrocirkulationen steg 27 % under behandlingen og steg til hele 54 % i løbet af den 20-minutters opfølgningsperiode (2). Med hensyn til effekten af RLT på forhøjet blodtryk, er der masser af dyreforsøg, der viser kraftige effekter (3, 4). En meget interessant undersøgelse af patienter med forhøjet blodtryk viste, at selv det blå lys kunne have en god effekt. Det lys har kortere bølgelængder end det røde lys, men ser stadig ud til at trænge dybt ind i kroppen til at det påvirker indholdet af nitrogenoxid i blodkarrene (5). Måske ville den mest effektive ting til at sænke blodtrykket være hele spektret fra blåt lys til NIR? Solens stråler giver os det, så måske er det derfor, solen har så fantastiske blodtrykssænkende egenskaber? Samlet set er det veletableret, at RLT kan sænke blodtrykket hos dem, der lider af hypertension, og samtidig med stor sandsynlighed mindske risikoen for, at en person bliver ramt i første omgang (6). Værd at nævne er, at alle med forhøjet blodtryk ikke vil få nogen effekt af RLT og skal fokusere på de andre værktøjer, der er tilgængelige. Ifølge en artikel vil omkring 80 % af blodtrykspatienterne have en reduktion i RLT, men omkring 20 % vil ikke mærke nogen forskel (7).
- Shinya Yokomizo 1 2, Malte Roessing 3 4, Atsuyo Morita 4, Timo Kopp 3 4, Emiyu Ogawa 5, Wataru Katagiri 6, Susanne Feil 3, Paul L Huang 4, Dmitriy N Atochin 4, Satoshi Kashiwagi 1 FASEB Near-infrared. II fotobiomodulering øger nitrogenoxidbiotilgængeligheden via phosphorylering af endothelial nitrogenoxidsyntase. 2022 Sep;36(9):e22490. doi: 10.1096/fj.202101890R.
- Lilach Gavish 1 2, Oshrit Hoffer 3, Neta Rabin 4 5, Moshe Halak 6, Simon Shkilevich 7, Yuval Shayovitz 7, Gal Weizman 7, Ortal Haim 3, Benjamin Gavish 8, S David Gertz 1 2, Zehava Ovadia-Blechman 7 Microcirculatory Respons på fotobiomodulering - hvorfor nogle reagerer og andre ikke gør: En randomiseret kontrolleret undersøgelse. 2020 Nov;52(9):863-872. doi: 10.1002/lsm.23225. Epub 2020 17. februar. Lasers Surg Med.
- T F De Moraes 1, J C C Filho 1, J C Oishi 1, L Almeida-Lopes 2, N A Parizotto 3, G J Rodrigues 4 Lasers Med Sci. Energiafhængig effektforsøg af fotobiomodulation på blodtryk hos hypertensive rotter. Jul 2020;35(5):1041-1046. doi: 10.1007/s10103-019-02883-5. Epub 2019 29. okt.
- Lasers Med Sci. Tereza C Buzinari 1 2, Thiago F de Moraes 3, Evelin C Cárnio 4, Luciana A Lopes 5, Helio C Salgado 6, Gerson J Rodrigues 3. Fotobiomodulation inducerer hypotensiv effekt hos spontant hypertensive rotter. 2020 Apr;35(3):567-572. doi: 10.1007/s10103-019-02849-7. Epub 2019 8. august.
- Manuel Stern 1, Melanie Broja 1, Roberto Sansone 1, Michael Gröne 1, Simon S Skene 2, Joerg Liebmann 3, Christoph V Suschek 4, Matthias Born 3 5, Malte Kelm 1, Christian Heiss 1 2 6. Eksponering for blåt lys falder systolisk blodtryk, arteriel stivhed og forbedrer endotelfunktionen hos mennesker. Eur J Prev Cardiol. 2018 Nov;25(17):1875-1883. doi: 10.1177/2047487318800072. Epub 2018 10. september.
- Yevhen L Kovalenko 1, Lesya A Rudenko 2, Oksana K Melekhovets 1, Antonina D Chepeliuk 1, Iurii V Melekhovets 1. Effektivitet af hyperurikæmi-korrektion ved lav-niveau laserterapi i behandlingen af arteriel hypertension. Wiad Lek. 2018;71(7):1310-1315.
- Yoshiharu Umeda BLODTRYK STYRES AF LAVT REAKTIVT NIVEAU DIODELASERTERAPI (LLLT). LASERTERAPI/Bind 2 (1990) Udgave 2/Artikeloversigt
Forfatter: Fredrik Paulún
Del:
RLT og afhængighed
RLT og kardiovaskulær sundhed