Rødt lys terapi og tarmsundhed

Mange mennesker lider i dag af dårlig tarmsundhed med ubalance mellem "gode" og "dårlige" bakterier, hvilket fører til betændelse og nedsat tarmfunktion. Det betyder, at maven ikke fungerer, som den skal og kan påvirke næringsoptagelsen negativt, ligesom livskvaliteten også forringes af forstoppelse eller IBS (Irritable Bowel Syndrome). Sidstnævnte er et almindeligt problem, som betyder, at tarmen er overreaktiv, og antallet af daglige toiletbesøg bliver mere end ønsket. Derudover ved vi, at de gavnlige tarmbakterier producerer fordele for os. Det handler om folinsyre, antioxidanter og korte fedtsyrer som smørsyre og propionsyre. Vi ønsker ikke at undvære disse, da de forbedrer sundheden på en overbevisende måde. Der er meget evidens for, at rødt lysterapi (RLT) faktisk kan forbedre tarmfloraen, men forskningen er stadig ung. Hvordan kunne det være muligt? Vi ved i dag, at rødt lys trænger ind i menneskets væv med flere centimeter, men at det næsten ikke kan nå mave-tarmkanalen. Nær-infrarødt lys kan nå op til 15 cm ind i blødt væv som maven, men kun få procent af lyset når så langt. Måske er det nok? Måske kunne det pulserende lys, som rækker lidt dybere, være endnu mere effektivt? Muligvis er det slet ikke lyset i sig selv, der påvirker tarmfloraen, men alle de sundhedseffekter, der opnås i andet væv, f.eks. Tarmen kommunikerer med resten af ​​kroppen, så vi ved, at det er muligt at påvirke den på andre måder, for eksempel ved mindre betændelser. Det er i hvert fald klart, at økosystemet kendt som tarmfloraen er påvirket i positiv retning og her vil vi udforske det lidt dybere.

Skal vi tage en snak?

Ligesom jeg nævnte, så kommunikerer tarmfloraen med resten af ​​kroppen, og i meget høj grad hjernen. Vagusnerven, der forbinder hjernen med mave-tarmkanalen, er som en motorvej af signaler, der holder disse to dele af kroppen funktionelt sammenflettet, selvom de er flere decimeter fra hinanden. RLT er med succes blevet brugt til at reducere symptomerne på neurodegenerative sygdomme som Alzheimers og Parkinsons, og forskere mener, at den forbedrede tarmflora kan stå for en del af effekten. På samme måde vil en velfungerende hjerne hjælpe mave-tarmkanalen, og det er ikke tilfældigt, at mange reagerer på stress med især maven. At kaste op af nervøsitet eller at skulle på toilettet før en forestilling foran tusindvis af mennesker er velkendte mekanismer. Selvom du ikke reagerer så kraftigt, ved vi alle, hvordan "mavefornemmelse" føles, og at den kan guide os lige igennem svære beslutninger og handlinger. Tarmfloraen er således vigtig for hele kroppens sundhed og i en undersøgelse af sammenhængen til Alzheimers sygdom kunne der ses en klar forbedring ved behandling med RLT (1). Efter 12 ugers behandling var tarmfloraen så ændret, at der kunne ses en tydelig ændring mellem de to typer bakterier kendt som henholdsvis firmicutes og bacteroides. Når man laver en tarmfloraanalyse med en tarmfloratest, indgår altid en måling af forholdet mellem disse to grupper, og hvis det forskydes i den forkerte retning, er det forbundet med øget risiko for type 2 diabetes, overvægt, inflammatorisk sygdomme og meget mere, herunder Alzheimers sygdom. Rødlysterapi gav således en målbar positiv effekt på kvotienten. I en anden undersøgelse udført på dyr blev der vist stærke effekter, og forskerne konkluderede, at "Tarmflora-orienteret rødt lysterapi er en ny mulighed for at behandle Alzheimers på en ikke-invasiv måde, hvilket giver nyt håb til de syge" (2).

Hvad kan du forvente?

Hvis du allerede har en perfekt tarmflora, sker der ikke meget, fordi du allerede nyder konsekvenserne. Du vil dog få andre positive effekter af RLT, så teknikken er stadig god for dig. Hvis du som så mange andre har en lettere forstyrret, er de mærkbare effekter kun uger væk. Ændring af en tarmflora sker ikke fra den ene dag til den anden, men alligevel overraskende hurtigt, da bakterierne har en ret kort livscyklus og også kan dele sig relativt hurtigt. Hvis de gode bakterier begynder at formere sig og fylder mere, fører det automatisk til mindre plads til de mindre gunstige. Der er kun plads til så mange bakterier, og gradvist vil skiftet ske, hvis du tager din RLT seriøst og laver regelmæssige behandlinger. En undersøgelse viste, at tre behandlinger af maven om ugen i 11 uger gav store forandringer (3). Mangfoldigheden steg, hvilket betyder et større antal bakteriestammer, hvilket generelt er forbundet med bedre sundhed. Hos personer, der spiser meget ultraforarbejdet mad med lavt fiberindhold og ingen probiotiske bakterier, kan det være så lavt som omkring 200 forskellige stammer. Naturlige mennesker og dem, der aktivt spiser fiberrige fødevarer uden tilsætningsstoffer og raffinerede ingredienser såsom hvidt sukker, ren stivelse og frøolier kan have over 2000 forskellige stammer. Derudover steg mængden af ​​særligt sunde bakteriestammer, som man kunne kalde "tarmfloraens superhelte". Blandt dem er Akkermansia, Faecalibacterium og Roseburia. Samtidig kunne man se, at mængden af ​​sygdomsfremkaldende bakterier faldt, så rødlysbehandling skal ses som en bevist effektiv måde at forbedre tarmfloraen på.

Fotobiomik

Der er masser af nye ord inden for sundhed. Når vi lige har lært ord som probiotika, præbiotika, postbiotika og metabolomics, dukker "fotobiomik" op (4). Jeg ved ikke rigtig, hvilket ord vi skal bruge på svensk, da det ikke er et etableret begreb, men lad os nu kalde det "fotobiomik". Måske er det denne tekst, Sprogrådet vil henvise til angående det ord, hvis det kommer med i den nye ordliste, der udkommer årligt? Det handler om, hvordan lys generelt påvirker tarmfloraen og selv den elskede sol gør et godt stykke arbejde. I betragtning af hvor mange der får for lidt sollys, er RLT et værdifuldt værktøj til at holde tarmfloraen i balance. Forskning viser også, at tarmfloraen har sin egen indbyggede døgnrytme, og lyset, der kommer udefra, er meget vigtigt for at kontrollere den. Det kræver ganske enkelt lys både i øjnene og på kroppen for virkelig at fortælle din krop, hvilket tidspunkt på dagen det er. En stor udfordring i den mørke del af året, og måske en grund til, at mange føler sig så trætte og sløve om vinteren? Når du har muligheden, bør du derfor drikke din morgenkaffe i solen skjorteløs eller med en bikinitop for virkelig at ryste dine tarmbakterier til livs. Nu er det tid til at komme på arbejde! Hvis du ikke har mulighed for det, bør du starte dagen med en session RLT. Det vil gøre en forskel.

1. Bicknell, Brian et al. "Mikrobiomændringer hos mennesker med Parkinsons sygdom efter fotobiomodulationsterapi: En retrospektiv undersøgelse." Journal of personalized medicin vol. 12,1 49. 5. januar 2022, doi:10.3390/jpm12010049
   ​
2. Chen, Qianqian et al. "Tarmflora-målrettet fotobiomodulationsterapi forbedrer senil demens i en Aß-induceret Alzheimers sygdom dyremodel." Tidsskrift for fotokemi og fotobiologi. B, Biologivol. 216 (2021): 112152. doi:10.1016/j.jphotobiol.2021.112152
3. Brian Bicknell 1, E-Liisa Laakso 2 3, Ann Liebert 4 5, Hosen Kiat 6 7. Modificering af mikrobiomet som en potentiel mekanisme for fotobiomodulation: en caserapport. Photobiomodul Photomed Laser Surg. 2022 feb;40(2):88-97. doi: 10.1089/photob.2021.0057. Epub 2021 28. december.
4. Ann Liebert 1 2, Brian Bicknell 3, Daniel M Johnstone 4, Luke C Gordon 4, Hosen Kiat 5 6, Michael R Hamblin 7 8 9. "Photobiomics": Can Light, Inclusive Photobiomodulation, Alter the Microbiome? Photobiomodul Photomed Laser Surg. 2019 Nov;37(11):681-693. doi: 10.1089/photob.2019.4628. Epub 2019 9. oktober.

Forfatter: Fredrik Paulún